-
1 väl
I ubøjeligt substantiv1. vel, velfærd, bedsteII adverbium1. vel, om noget man formoder eller er usikker på (ubetonet)Det här är väl en slags hjälpmedel?
Det her er da vel et slags hjælpemiddel?
2. vel, om noget indlysende (ubetonet)Det förstår du väl att man inte får göra så!
Det ka' du vel nok forstå, at man ikke må gøre sådan!
3. vel, når man vil påvirke nogen (ubetonet)Vi kan väl åka ut på landet redan på torsdag?
III adverbiumKu' vi ikke tage på landet allerede på torsdag?
1. vel, godt, udmærket, lykkeligt m.m. (betonet)Det är för väl att du är här!
Åh, det er godt, at du er her!
Det vore väl, om du var hemma igen!
Det ville være godt, hvis du var hjemme igen!
I heldigste tilfælde, hvis det lykkes
2. grundigt, ordentligt (betonet)Skölj salladen väl!
Skyl sallaten ordentligt!
3. meget, lovligt, rigeligtDu tar i väl mycket, kom ihåg att du just har blivit opererad!
Du tager lidt lovligt meget fat, husk at du lige er blevet opereret!
4. derimodJag träffade inte svågern, men väl resten av familjen
Jeg mødte ikke på svogeren, men derimod resten af familien
5. bruges når noget er færdigt/er afsluttet/er sket, så noget andet kan begyndeVäl anlända till Berlin fick vi tag på en taxi och åkte iväg till lägenheten som vi lånat
Vel ankomne til B., fik vi fat i en taxa og kørte afsted til den lejlighed vi have lånt
Godt og vel, mere end; Godt og vel, udmærket
Väl bekomme!
Velbekomme!
-
2 väl
I ubøjeligt substantiv1. vel, velfærd, bedsteSærlige udtryk:II adverbium1. vel, om noget man formoder eller er usikker på (ubetonet)Det här är väl en slags hjälpmedel?
Det her er da vel et slags hjælpemiddel?2. vel, om noget indlysende (ubetonet)Det förstår du väl att man inte får göra så!
Det ka´ du vel nok forstå, at man ikke må gøre sådan!3. vel, når man vil påvirke nogen (ubetonet)Vi kan väl åka ut på landet redan på torsdag?
Ku´ vi ikke tage på landet allerede på torsdag?III adverbium1. vel, godt, udmærket, lykkeligt m.m. (betonet)Det är för väl att du är här!
Åh, det er godt, at du er her!Det vore väl, om du var hemma igen!
Det ville være godt, hvis du var hjemme igen!I heldigste tilfælde, hvis det lykkes2. grundigt, ordentligt (betonet)Skölj salladen väl!
Skyl sallaten ordentligt!3. meget, lovligt, rigeligtDu tariväl mycket, kom ihåg att du just har blivit opererad!
Du tager lidt lovligt meget fat, husk at du lige er blevet opereret!4. derimodJag träffade inte svågern, men väl resten av familjen
Jeg mødte ikke på svogeren, men derimod resten af familien5. bruges når noget er færdigt/er afsluttet/er sket, så noget andet kan begyndeVäl anlända till Berlin fick vi tag på en taxi och åkte iväg till lägenheten som vi lånat
Vel ankomne til B., fik vi fat i en taxa og kørte afsted til den lejlighed vi have låntSærlige udtryk:Godt og vel, mere end; Godt og vel, udmærketVäl bekomme!
Velbekomme! -
3 värde
substantiv1. værdi, pris3. betydning/vægt4. tal der viser hvor meget der er af noget og lign.blodvärde; gränsvärde; kalorivärde
blodtal; grænseværdi; kalorietal
Være af værdi, være betydningsfuld og vigtig
-
4 värde
substantiv1. værdi, pris3. betydning/vægt4. tal der viser hvor meget der er af noget og lign.Sammensatte udtryk:blodvärde; gränsvärde; kalorivärde
blodtal; grænseværdi; kalorietalSærlige udtryk:Være af værdi, være betydningsfuld og vigtig -
5 inrådan
substantiv1. råd, tilskyndelseDet var mig, der rådede Leif til at sælge huset
Nogen foreslår at man gør noget, fordi det ville være godt
-
6 inrådan
substantiv1. råd, tilskyndelseVännerna respekterade Bosses (Bos) inrådan att låta mobilerna stanna hemma
Særlige udtryk:På någons inrådan: Leif sålde huset på min inrådan
Nogen foreslår at man gør noget, fordi det ville være godt: Det var mig, der rådede Leif til at sælge huset -
7 luftskepp
substantiv1. luftskibI dag har intresset för luftskepp ökat. Två stora nackdelar med luftskepp är deras enorma storlek och den begränsade toppfarten, fördelarna är att det vore positivt för miljön
I dag er interessen for luftskibe vokset. To store ulemper med luftskibene er deres enorme størrelse og deres begrænsede topfart, fordelene er, at det ville være godt for miljøet -
8 modus
substantiv1. modus, verbets/udsagnsordets måde (indikativ, konjunktiv m.m.)Det vore bra om Linda kunde syssla med något annat, är en sats i modus konjunktiv
Det ville være godt, hvis L. kunne beskæftige sig med noget andet, er en sætning i konjunktiv2. måde som noget fremtræder, opleves/udtrykkes/gøres på -
9 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder op
fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformvilje
Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker det
Med forsæt, med (vidende og) vilje
Med vilje, fordi man gerne vil noget
II uregelmæssigt verbumMod ens vilje, uden at nogen vil det
1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha' at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog
2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?
Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aften
Jag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha' lidt mere dessert!
Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?
Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.
Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)
Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum)
-
10 vilja
I substantivDet er familiens bestemte (afgjorte, erklærede) vilje, at jeg overtager (fx forretningen), når far holder opSammensatte udtryk:fredsvilja; kampvilja; reformvilja
fredsvilje; kampvilje; reformviljeSærlige udtryk:Visa god vilja, visa sin goda vilja
Ikke med min bedste vilje, hvor meget jeg end ønsker detMed forsæt, med (vidende og) viljeMed vilje, fordi man gerne vil nogetMod ens vilje, uden at nogen vil detII uregelmæssigt verbum1. ønske sig noget, have noget som sit målOm du vill att studenterna ska lyssna, måste du också arbeta med ditt kroppsspråk
Hvis du vil ha´ at de studerende skal lytte til dig, må du forbedre dit kropssprog2. (gerne) ville, have lyst tilVill ni inte stiga på?
Vil I ikke komme indenfor?Vill du hänga med? Vi ska gå på bio i kväll
Vil du med? Vi skal i biffen i aftenJag skulle gärna vilja ha lite mer efterrätt, tack!
Jeg vil gerne ha´ lidt mere dessert!Ville du nåt särskilt? - Ja, jag ville faktiskt fråga om du är ledig nyårsafton?
Ville du noget særligt? - Ja, jeg ville faktisk spørge om du er ledig nytårsaften?Særlige udtryk:Det vill säga, d.v.s.
Det vil sige, dvs.Det vill till att...
Det er vigtigt at..., det er nødvendigt at..., det kræves at... (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu går godt, arter sig, flasker sig m.m. (kun i præsens og imperfektum)Hvis det nu ikke går godt, ikke flasker sig, ikke fungerer m.m. (kun i præsens og imperfektum) -
11 dum
adjektiv1. dum, ubegavetHun har virkelig båret sig dumt ad, dummet sig2. ærgerlig, besværlig, irriterende3. ondskabsfuld, ubehageligDu får inte vara dum mot dina småsyskon!
Du skal være sød mod dine små søskende!Sammensatte udtryk:dumhjärna; dumpanna; dumskalle; dumsnut; dumtjack
dum person/fjols/idiotSærlige udtryk:Dum i huvudet (huvet, bollen, kolan, pallet, skallen)
Det är dumt; Det är inte så dumt!
Det er ikke godt; Det er rigtig godt, det er helt fint!Det skulle inte vara dumt med..., det skulle inte sitta dumt med...
Jeg ku' godt tænke mig..., jeg vil(le) gerne ha'..., det ville ikke være af vejen med...Hur dum får man bli?, Hur dum får man va' (vara)?
Mærkeligt at nogen kan være så dum! -
12 lik
I substantiv1. lig, død kropII adjektivVære bleg som et lig, være et levende lig
1. lig, som lignerAlt ligner sig selv derhjemme, hjemme er det som det plejer
Ligne sig selv, ikke have forandret sig overhovedet
Det är likt dig (henne, honom m.m.)...: Det är just likt Märta att komma för sent
Hvor det ligner dig (hende, ham m.m.): Hvor det ligner M. at komme for sent, hun plejer jo at komme for sent
-
13 lik
I substantiv1. lig, død krop2. lik, kanten på et sejl (maritim, marine m.m.)3. tom flaske, flaske hvis indhold er drukket (hverdagssprog/slang)Særlige udtryk:Ligge død og til beskuelse i kisten, ligge ligVære bleg som et lig, være et levende ligLig i lasten, plaget af problemer, fejl eller skæbnesvangre forhold fra fortiden som man evt. ønsker holdt skjultII adjektiv1. lig, som ligner mhp egenskaber/udseendeAlt ligner sig selv derhjemme, hjemme er det som det plejer2. om handling som er hvad man kan forvente sig (evt. noget negativt)Det är just likt Märta (honom, dom osv.) att komma för sent
Hvor det ligner M. (ham, dem osv.) at komme for sent3. formen 'likt' bruges som præp. eller konj.Særlige udtryk:Ligne sig selv, ikke have forandret sig overhovedetLige børn leger bedst, personer der ligner hinanden trives og arbejder bedst sammenDet ville slet ikke være godt, nej, selvfølgelig ikke -
14 dum
adjektiv1. dum, ubegavetHun har virkelig båret sig dumt ad, dummet sig
2. ærgerlig, besværlig, irriterende3. ondskabsfuld, ubehageligDu får inte vara dum mot dina småsyskon!
Du skal være sød mod dine små søskende!
dumhjärna; dumpanna; dumskalle; dumsnut; dumtjack
dum person/fjols/idiot
Det är inte så dumt!
Det er rigtig godt, det er helt fint!
Dum i huvudet (huvet, bollen, kolan, pallet, skallen)
Det skulle inte vara dumt med...
Jeg ku' godt tænke mig..., jeg vil(le) gerne ha'..., det ville ikke være af vejen med...
Hur dum får man bli?
Mærkeligt at nogen kan være så dum!
-
15 tjäna
verbum1. tjene, være ansat, være til nytte, gavneI. har tjent staten i fyrretyve årDu skulle tjäna på att vara lite vänligare mot dina grannar!
Det ville gavne dig, hvis du var lidt venligere over for naboerne!, Du ville vinde ved det!2. tjene som erstatning for arbejde, tjene pengeHur mycket tjänar du om månaden?
Hvor meget tjener du i måneden?3. tjene/få penge fx ved at sælge nogetVi tjänade en bra slant, då vi sålde våran Zorn
Vi tjente en hel del penge, da vi solgte vores Zorn (Anders Z., maler 1860-1920)4. spareVi tjänar ju en massa tid på att ta flyget i stället för tåget, men man ska ju också tänka på miljön!
Vi tjener jo en masse tid på at ta' flyet i st. for toget, men man skal jo også tænke på miljøet!5. fungere/fylde en funktionSærlige udtryk:Tjene på noget, blive eller få det bedre pga noget, vinde på nogetVad ska det tjäna till?
Hvad skal det gøre godt for? -
16 hända
verbum1. hænde, skeVad har hänt med honom?
Hvad er der sket med ham?
Lade som om der ikke er sket noget (pinligt, besværligt m.m.)
Det sker, sådan er (går) det sommetider
-
17 hända
verbum1. hænde, skeVad har hänt med honom?
Hvad er der sket med ham?Særlige udtryk:Lade som om der ikke er sket noget (pinligt, besværligt m.m.)Det sker, sådan er (går) det sommetider -
18 sköta
verbum1. passe, pleje, tage sig afSköta hemmet, sköta kassan, sköta maskinerna
Passe hjemmet, sidde i kassen, passe maskinerneDet skulle inte skada om du skötte skolan lite bättre!
Det ville ikke være nogen skade til, hvis du passede din skole lidt bedre!3. passe (på), varetage, forvalte, være omhyggelig med noget (fx sin økonomi)Nu har vi sett att den ekonomiska överklassen inte kan sköta förvaltningen av pengar
Nu har vi set, at den økonomiske overklasse ikke kan varetage forvaltningen af pengeSærlige udtryk:Sørge for at nogen har det godt, får mad m.m.Sköt om dig!
Pas på dig selv! -
19 allt
I pronomen1. alt, den totale mængdeAllt bra?
II adverbiumHvordan går det?, Er alt o.k.?
1. alt, (rigtig)nok, stadig m.m.Jo, det vore allt bra!
Det ville rigtig nok være godt!
En gang imellem, nu og da
-
20 allt
I pronomen1. alt, den totale mængdeSærlige udtryk:Allt bra?
Hvordan går det?, Er alt o.k.?II adverbium1. alt, (rigtig)nok, stadig m.m.Jo, det vore allt bra!
Det ville rigtig nok være godt!En gang imellem, nu og da
См. также в других словарях:
Infinitivformer — 1. præsens infinitiv (latin) 2. perfektum infinitiv (latin) 3. futurum infinitiv (latin) 4. personlig infinitiv (infinitiv bøjet i personer på portugisisk): seria bom abrires (det ville være godt hvis du ville åbne) 5. kasusbøjet infinitiv se… … Danske encyklopædi
Wind — 1. Ander Wind, ander Wetter. 2. As de wind weiet, so rûsken de böme. – Lübben. 3. Auch der beste Wind kann s nicht allen Schiffen recht machen. – Altmann VI, 397. 4. Auch der Wind des Zaren reicht nicht hin, die Sonne auszublasen. 5. Aus einem… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Max Manus (film) — This article is about the film. For other uses, see Man of war. Max Manus Theatrical release poster Directed by Joachim Rønning Espen Sandberg Produced by … Wikipedia
Max Manus (Film) — Filmdaten Deutscher Titel Max Manus Originaltitel Max Manus auch: Max Manus: Man of War … Deutsch Wikipedia
§ 49. Komma eller ikke komma — (1) HOVEDREGEL: FAST SLUTKOMMA, VALGFRIT STARTKOMMA Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning (se dog punkt 2.b og punkt 6 nedenfor), hvorimod det som hovedregel er valgfrit om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen… … Dansk ordbog
Kind — 1. Ach, dass ich meine armen Kinder so geschlagen, klagte der Bauer, und sie waren des Pfaffen. – Eiselein, 375. 2. Alle Kinder werden mit Weinen geboren. Lat.: Clamabunt E et A quotquot nascuntur ab Eva. (Binder I, 193; II, 497; Seybold, 77.) 3 … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Handwerk — 1. Achttein (achtzehn) Handwark is nägentein (neunzehn) Unglück. – Eichwald, 730; für Oldenburg: Firmenich, I, 233, 52; für Mecklenburg: Raabe, 185. 2. Alle Handwarken sünd smerig. – Hauskalender, II; Bueren, 24. 3. Alle Handwerck dienen einem… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
§ 47. Komma ved selvstændige sætningsdele — (1) GENERELT Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom udenfor sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs. Komma … Dansk ordbog
Teufel — (s. ⇨ Teixel). 1. A mol muess ma m Teuffel uff de Wedel treta. – Birlinger, 1036. 2. All, wat de Düwel nich lesen kann (will), dat sleit he vörbi (oder: sleit he äwer). – Frommann, II, 389, 123; Eichwald, 346; Goldschmidt, 57; Kern, 1430. 3. Als… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Herr — 1. Ain Herr, der zu lugen lust hat, dess diener seind alle gottloss. – Agricola II, 221. 2. Alle sind Herren, wer ist Sklave? 3. Alles kamme unsem leiwen Heren alleine anvertruggen, awwer kein jung Méaken un kein draug Hög. (Westf.) Alles kann… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Narr — (s. ⇨ Geck). 1. A Narr hot a schöne Welt. (Jüd. deutsch. Warschau.) Dem Dummen erscheint die Welt um so schöner, als er von manchen ihrer Uebel und Leiden nicht berührt wird. 2. A Narr hot lieb Süss. (Jüd. deutsch. Warschau.) Diese auch in… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
